Undervisning, der rækker langt ud over det traditionelle


Jeg underviser i krydsfeltet mellem ledelse, menneskelig bevidsthed og praksisnær udvikling, der kalder på både den maskuline retning og den feminine forankring. 

Min undervisning er kendetegnet ved nærvær, dialog, refleksion, dybde og tydelig forankring i både høj faglighed og levede erfaringer, hvor teori, viden og indsigter ikke bare forstås men mærkes og integreres.  

Jeg værner om undervisningsrummet, og gør mig umage med flowet og energien bag alt, hvad jeg præsenterer deltagerne for, fordi jeg tror på, at ægte forandring sker i det trygge, tillidsfulde fællesskab, som gør det muligt at være ærlig, undersøgende, nysgerrig og modig. 

Her mærker deltagerne sig selv tydeligere i det personlige og professionelle lederskab, fordi det lander i kroppen, i nervesystemet, i hverdagen i praksis.  

Temaer, jeg ofte underviser i, er blandt andet energibevidst ledelse, formålsdrevet ledelse, meditation samt indre praksisser, der styrker selvledelse, nærvær og klarhed som menneske og leder. 

Jeg er aktuelt underviser på akademiforløbet "Holistisk ledelse i praksis" gennem Lederne. 

Derudover underviser jeg også i "mellemrummet" i samarbejde med fagforeninger og organisationer, der arbejder med mennesker i ledighedsfasen. 

Her handler det om at understøtte "mellemrummet" som et potentielt transformerende rum, hvor vi møder det ukendte med nærvær og bevidsthed, som et aktivt, indre læringsrum, der åbner op for  klarhed, udvider muligheder og styrker troen på sig selv. 


 

Hvis du repræsenterer en uddannelse, et akademi, fagforening, organisation eller et undervisningsteam, og kan se et potentiale i mit bidrag, er du velkommen til at tage kontakt. 

Jeg indgår gerne i undervisningssamarbejder og faglige fællesskaber, hvor der er interesse for: 

- at arbejde med ledelse, karriere eller personlig udvikling forankret i det nye paradigme 

- at skabe rum for refleksion, indre praksis og personlig transformation 

- at kombinere teori, praksis, nærvær og indre læring på en holistisk måde 

Du kontakter mig på info@lottestuhr.dk eller på telefon 22485928 


Udtalelser

Det er virkelig et af de bedste kurser, jeg har været på! 

Jette Grønvald

Jeg kan så varmt anbefale kurset i Holistisk ledelse. Lotte & Camilla skaber et varmt og dejligt rum for læring, hvor der er plads til at få alle sanserne i spil. Viden lander på en anden og mere integreret måde og har givet så meget refleksion og gode diskussioner på forløbet. Tak for det. 

Susanne Jagd

Jeg fik meget mere ud af kurset end bare ledelsesredskaber. Så tusind tak for det! 

Michael Hedam